Grundejerforeningen Sandager omfatter 200 parceller - og er resultatet af udstykninger foretaget fra starten af 1900-tallet og frem til i dag.
De fleste vil nok erkende, at Hornbæk og egnen omkring er en perle for både fastboende, landliggere og turister. På én gang en sommer-, sejler-, og badeby i klasse med Skagen - godt og vel - men samtidig en by hvor der bor og lever mennesker hele året rundt. Og med knap 3 kvarters kørsel til København - med dens metropole kulturliv og arbejdspladser, vil mange nok betegne Hornbæk som noget nær det ideelle sted at bo og leve som landligger eller fastboende.