Om

Dansk Pakistansk Kulturforening – Ishøj Masjid / Ishøj Moske

Den centralt beliggende Ishøj Moske er placeret på adressen Industriskellet 2, 2635 Ishøj (fra 1. september 2023 i en nyrenoveret bygning som har tidligere huset en fabrik. Bygningen omfatter 2 etager som huser en muslimsk kvindeforening, og en stueetage, hvor Dansk Pakistansk Ungdoms- og Kulturforening holder til.

Moskéen har fået tildelt to navne, henholdsvis Dansk Pakistansk Kulturforening og Ishøj Masjid / Ishøj Moske. Dansk Pakistansk Kulturforening bliver brugt som vores officielle navn og Ishøj Masjid / Ishøj Moske som illustrerer vores tilhørsforhold til islam.

Foreningen er primært for sunnimuslimer. Vores tro er baseret på Koranen, som er Guds ord og sunnaen, der beskriver profeten Muhammed ﷺ skik og praksis. Det skal dog tilføjes, at alle, uanset baggrund, er velkomne i Dansk Pakistansk Kulturforening – Ishøj Masjid / Ishøj Moske.

Gruppens historie i lokalområdet

Dansk Pakistansk Kulturforening – Ishøj Masjid / Ishøj Moske blev stiftet i 1970’erne i Ishøj, Foreningen blev dannet da indbyggerne i Ishøj ønskede sig et fællesskab med et religiøst fokus og med henblik på socialt samvær for unge mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Det giver en mulighed for, at de unge kan deltage i forskellige arrangementer såsom sportslige aktiviteter og lektiehjælp. Disse aktiviteter opretholdes igennem frivilligt arbejde. Deres opholdsrum på stueetagen benyttes dog også af resten af husets brugere, ikke mindst i religiøse sammenhænge såsom ved højtider.

I dag er lokalerne indrettet som moské med, bede niche (mihrab), talerstol (minbar) og diverse udsmykninger, man har desuden stiftet en kvindeforening på 1.sal med fokus på aktiviteter og arrangementer med samt undervisningslokaler, der er også fokus på det sociale, med bl.a. et legerum til børn.

Lokalerne tages også i brug i weekenderne, til undervisning samt diverse aktiviteter til børn og unge.

Økonomiske forhold

Moskéens økonomiske grundlag udgøres primært af medlemskontingentet. Pengene finansierer aktiviteter, arrangementer, løn til imamen og moskéens drift. Ydermere modtager de donationer fra medlemmer og ikke-medlemmer. Resten udføres med frivillig arbejdskraft af foreningens medlemmer og ikke-medlemmer.

I tilfælde af større arrangementer, hvor foreningen ikke selv kan betale afviklingen, betaler deltagerne for mad, drikkevarer og et entrébeløb. I andre tilfælde får foreningen sponsorater af medlemmernes egne virksomheder.

Der er i de seneste ti år ikke sket nogen særlige økonomiske ændringer, de frivillige bidrag, i form af arbejdskraft og donationer fra de enkelte medlemmer og ikke-medlemmer, spiller fortsat en særlig rolle for foreningen.

Religiøs / spirituel praksis

Indenfor foreningen har den religiøse praksis mange aspekter. Meget centralt er dog fredagsbønnen, som foregår i moskéen. Her afholder imamen fællesbøn og taler over aktuelle emner, oftest udsprunget af Koranen. Bøn og tale udsiges fra talerstolen (minbar). Ved fredagsbønnen fyldes moskéen.

Udover fredagsbønnen er de daglige tidebønner, der i henhold til Koranen skal udøves fem gange dagligt, meget vigtige. Bønnerne kan foretages i fællesskab i moskéen eller i hjemmet hos den enkelte.

I moskéen afholdes der to former for koranskole. En for de voksne og en for børnene, der omfatter både drenge og piger. Her er der mulighed for imamen for at forklare om koranteksterne og debattere religiøse emner.

Udover de to bønneformer er der også andre væsentlige muslimske sammenkomster. Her kan nævnes profeten Muhammeds ﷺ fødselsdag og ramadanen, som er arrangementer med et religiøst udgangspunkt, men også præget af social karakter med fx fællesspisning.

Ved giftermål har man mulighed for at blive viet af moskéens imam, som desuden er godkendt til at foretage vielser. I forbindelse med begravelser assisterer foreningen efter de pårørendes ønske.

Eksterne relationer

Moskéen har derudover kontakt dog IKKE tilknytning til andre lokale såvel internationale moskeer. Her diskuteres større problemstillinger via fællesmøder og telefonkontakt.

Der forekommer her videns- og erfaringsudveksling samt fællesinitiativer moskeerne imellem, som er med til at styrke vores interne forhold og den enkelte moské.

En gang imellem indgår foreningens bestyrelse og imam i dialogmøder med andre kristne grupper. Bestyrelsen har også tæt dialog med borgmesteren såvel andre lokale politikere i kommunen.

Moskéen får ofte besøg udefra, der gerne vil se moskéen og informeres om islam. Vi modtager gerne besøgende og er glade for nysgerrigheden. I forbindelse med ydre samfundsændringer og problemstillinger er det formanden og imamen, som forholder sig til disse.